Bjergly Palleindustri

Specialdesignede engangspaller

Specialpaller vi ofte producerer...

Specialdesignede paller og engangspaller på mål, adskiller sig væsentligt fra den kendte europalle med specielle størrelser, designs og egenskaber. Vi bygger træpaller på mål til en bred vifte af transportopgaver, hvor styrke, stabilitet og sikkerhed er af afgørende betydning.

Der er uendelige muligheder og løsninger indenfor specialpaller og engangspaller på mål. Det er derfor vigtigt at forstå målet med pallen, hvad pallen skal flytte, hvordan og hvorhen.

Herunder ses en bred vifte af paller med hver deres formål, og vi specialiserer os i at bygge alle former for paller på mål, så det, du måske ikke umiddelbart ser, kan vi naturligvis også producere.

Forstærket klodspalle til industri

Klodspallemærke

En specialdesignet forstærket klodspalle, også kendt som en 4-vejs palle, adskiller sig fra en traditionel europalle eller standardpalle ved eksempelvis at have dimensioner, der er længere eller bredere og bygget med brædder af større tykkelse.


En sådan træpalle er ofte designet til specifikke formål, såsom større eller tungere belastninger til industriel transport, der ikke passer til standard europaller.

På billederne ses et eksempel på en udvidet forstærket klodspalle, der er velegnet som maskinpalle eller industripalle, hvilket gør tunge maskiner og industriel materiale betydelig nemmere at håndtere og transportere.

Specialpaller til overdimensioneret gods

Vangpallemærke

Få konstrueret en palle til stort eller overdimensioneret gods, eksempelvis til stort, let og skrøbeligt gods, meget tungt gods eller ekstremt langt gods.


Der er ingen grænser for, hvor stor en specialpalle kan blive hos Bjergly Palleindustri.
Det kan være alt lige fra 113x113 containerpaller og industripaller over til de helt store paller, der eksempelvis flytter møllevinger og andre dele til vindmøller med specialtransport.


På billederne ses en lang vangepalle på 6,7 meter og en stor palle på 3 x 5,53 meter til transport af drejekrans til vindmølle.

Profilbokspaller til lange, smalle profiler

Vangpallemærke

Profilbokspallen, også kendt som profilpalle, er en aflang smal palle med vanger, der anvendes til fragt af rør eller andet smalt og langt materiel.
Ved at placere en strop omkring de lodrette vanger kan man yderligere indramme godset på pallen.

Profilpallen kan laves i alle tænkelige dimensioner.

Og vangere kan også bestilles særskilt.

Vingpaller - paller med vinger

Vangpallemærke

Vinger strækker sig ud over vangerne på denne 2-vejspalle – fordelen er nemmere surring af palle.


Vingepaller kan også bygges som 4-vejspalle med klodser.


Vingpallens klare fordel er, at det er betydelig nemmere at stive pallen af ved film eller forstærkning med stropper.

Vingerne gør det muligt at stroppe fra siderne frem for nedenom bunden. Det gør pallen meget nemmere at arbejde med.

Scantainer-palle - palle til pappallekasse

Vangpallemærke

Scantaineren, også kendt som pappallekassen, er af kraftig bølgepap på en specialfremstillet engangspalle og et godt prisbilligt alternativ til den robuste lukkede pallekasse kun af træ.


Scantainer-pallen er enten 2- eller 4-vejs engangspalle med 20 mm indryk på alle sider, klar til en scantainer eller pallecontainer. Således placeres scantaineren på den yderste kant, hvor den inderste del, fungerer som bund i kassen.


Vi producerer scantainer-paller til standard scantainer-papkasser eller som her på billedet, specialdesignede scantainer-papkasser.

Det er tid til en ny palle, når...

Det er tid til en specialdesignet engangspalle
  • gods rager ud over pallen
  • palletering bliver for besværligt
  • gods er for tungt eller for skrøbeligt
  • pallearbejdet medfører ulykker

Når standardpallen ikke længere passer ind i logistikken, så lad Bjergly Palleindustri designe jeres næste specialpalle!

Drop selvbyg af paller - Spar tid og penge!

Selvbyg er sjældent en god idè

Vi ser ind imellem, at virksomheder selv forsøger at tilpasse europallen eller engangspallen ved at tilføje brædder eller sætte flere paller sammen i håbet om at skabe noget, der kan flytte en speciel vare. Det er bare sjældent en god idé!


Det er hverken særlig sikkert, særlig billigt, særlig nemt eller hurtigt gjort.

Ændringer af standardpaller ender ofte i en dårligt konstrueret specialpalle, der ikke lever op til de krav, virksomheden ellers har til produktion og logistik. I sidste ende kan det medføre tab, ineffektiv håndtering, ulykker og øgede omkostninger.


I stedet for at bruge tid, penge og ressourcer på at lave flere dårlige paller, så kontakt Bjergly Palleindustri for rådgivning af jeres ultimative engangspalle, der leveres til tiden og igen og igen.

Kickstart dit palleprojekt – Udfyld formularen og lad os

komme med et bud på løsning og pris!

Vi er klar til at bygge mange paller!
 
 
 

Vi står klar til at bygge din næste palle på mål

Kender du forskellen på en 2-vejs vangepalle og

en 4-vejs klodspalle?

Alle paller er enten en vangepalle eller en klodspalle. En specialpalle og engangspalle på mål er oftest enten en vangpalle, som er en 2-vejspalle, der kan tilgås fra to sider eller en klodspalle, som er en 4-vejspalle, der kan tilgås fra alle fire sider.

Vangepalle  2-vejspalle

2-vejs-vangepalle

2-vejspallen, også kaldet vangpalle el. vangepalle, er en palle med to eller flere vanger på tværs af topbrædder og kan løftes fra to sider. På illustrationen ses vangerne i gul farve.
Lastning og losning kan være en udfordring, er pladsen knap og pallen kun kan tilgås fra to sider.

Klodspalle  4-vejspalle

4-vejs-klodspalle

En 4-vejspalle, også kendt som klodspalle eller blokpalle, består af topbrædder, tværbrædder, klodser og bundbrædder. På illustrationen ses klodserne i gul farve.


Klodspallen tilbyder øget fleksibilitet ved lastning og losning, da pallen er tilgængelig fra alle fire sider.